Latino Burger Opskrift

03/08/2020 12:21
Billede: canva.com

I dette indlæg får du en lækker opskrift på en mexicansk inspireret latino burger som må siges at være spækket med smag.

Burgeren består af en kombination af salsa, guacamole, jalapenos og klassiske burger elementer.

Burgeren er perfekt hvis du mangler noget nemt til vennerne eller som et lækkert fredags måltid for at fejre starten på weekenden.

Du skal bruge følgende ingredienser til 4 personer:

Ingredienser burgerboller:

  • 5 g gær
  • 250 ml vand
  • 180 g hvedemel
  • 120 g ølandshvede
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2 spsk mælk til at pensle

Ingredienser guacamole:

  • ½ rødløg
  • 2 avocadoer
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk citronsaft fra frisk citron
  • Salt og peber efter smag

Fyld:

  • 400 g hakket oksekød(eller hvad du mener er nok til 4 bøffer)
  • 75 g salsa
  • Cheddar ost i skiver til bøffer
  • 30 g jalapenos
  • 125 g salatblade
  • 2 tomater i skiver
  • 2 spsk mayonnaise

Tilbehør:

  • 6 Kartofler
  • 1 tsk paprika
  • Salt
  • Olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Til burgerbollerne røres gær og vand sammen til gæren opløses.
  2. Tilsæt salt og mel og rør godt sammen.
  3. Lad dejen stå i 10-12 timer overdækket på køkkenbordet.
  4. Form bollerne og lad dem hæve en times tid.
  5. Pensl bollerne med mælk og drys sesamfrø henover.
  6. Bag ved 230 grader varmluft i 15 minutter eller til de er gyldenbrune.
  7. Til Guacamole kommes løg og avocado i en hakker og køres ud til det er mixet godt sammen.
  8. Smag guacamole til med krydderier og citronsaft.
  9. Kartoffelbåde laves ud fra bagekartofler og lægges i en pose med krydderier og olie.
  10. Ryst godt sammen og bag dem herefter i ovn i ca. 20-25 minutter.
  11. Til sidst laves bøfferne blot ved at varme dem på pande eller grill, husk at lægge cheddarost på lige inden de er færdige.
  12. Til sidst samler du burgerne med salat, tomater, guacamole, mayo, salsa og bøf.

Tak for støtten

Tak til Illums Bolighus for deres støtte til dette indlæg. Find et enormt udvalg af Carl Hansen og søn spiseborde, og meget mere i deres fysiske butikker eller online.